Bastian Buus har for alvor fundet farten i sin Porsche 911 GT3 Cup-racer i det tyske Carrera Cup-mesterskab. I sæsonens tredje afdeling på Red Bull Ring i sidste weekend sikrede danskeren sig to femtepladser blandt de mere end 30 konkurrenter og lagde sig dermed i spidsen i rookiemesterskabet. Og nu har den 17-årige racerkører – som tidligere på ugen kunne afsløre, at han deltager i det berømte 24-timersløb på Spa-Francorchamps – planer om at udbygge føringen, når sæsonens fjerde afdeling skydes i gang på Monza den kommende weekend.

– Denne weekend bliver lidt anderledes end de andre, da vi kun har én træning inden kvalifikationen, og fordi at det bliver min debut på Monza. Vi har ikke haft mulighed for at teste på banen, men jeg har til gengæld kørt en masse omgange i simulatoren, så jeg føler mig ret klar. Samtidig føler jeg, at vi på Red Bull Ring fik fundet et rigtig stærkt basissetup, som vi forhåbentligt kan bringe videre til Monza og fortsætte den performance, som vi leverede i sidste weekend, forklarer Bastian Buus.

»Rookie mesterskabet er vigtigt, og fokus ligger på at øge føringen«

– Planen for weekenden er at udbygge føringen i rookiemesterskabet, som er vores mål for denne sæson. Jeg fører med 13 point og vil gerne have en føring på mindst 25 point, så jeg kan tåle at udgå fra et løb og stadig være i front. Der er kamp om pladserne, og som vi oplevede på Oschersleben, hvor jeg blev ramt af et flyvende hjul under starten, så er man ikke altid selv herre over sin skæbne i de her løb. Efter denne weekend vil vi allerede være halvvejs i sæsonen, så det begynder at blive afgørende, hvad der sker i de enkelte løb. Jeg skal igen sørge for at levere en stærk kvalifikation, så jeg kan være med i det forreste felt fra start, men jeg skal først og fremmest holde mig udenfor ulykker. Mit håb er at være med blandt de fem første igen.

Fjerde afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland skydes i gang med officiel træning fredag, efterfulgt af kvalifikation lørdag. Kørernes to bedste tider i kvalifikationen afgør startpositionen i weekendens to sprintløb, som afvikles lørdag og søndag. Alle 2021-sæsonens løb kan streames gratis på seriens Facebook-kanal samt på Youtube. 

PORSCHE CARRERA CUP DEUTSCHLAND

TIDSPLAN – MONZA

Fredag 18. juni

14:20 – Træning (60 min)

Lørdag 19. juni

09.40 – Kvalifikation (45 min)

16.15 – RACE #1 (35 min)

Søndag 20. juni

16.15 – RACE #2 (35 min)

Følg med LIVE: https://www.youtube.com/user/CarreraCupGermany

Skrevet af:

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj
nk@carloscom.dk
+45 53 84 85 01

Tak til sponsorer og samarbejdspartnere

Mange tak til mine sponsorer og samarbejdepartnere som støtter mig i at nå mit mål. Uden jer var det slet ikke muligt!

Der arbejdes hele tiden på at udvide mit sponsor netværk, og få flere spændende virksomheder med på rejsen. Kontakt mig hvis du vil høre mere om hvad jeg kan tilbyde dig, eller klik her

Bastian Buus
Thy
Thy
Thy
Thy

Sponsorer

Porsche
Würth
Kompetence Kanalen
Autocentralen
Middelfart Sparekasse
Ultima Travel
MBS Management
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Andersen Biler
Autohuset Vestergaard A/S
Sparnord
MB Tømrer Snedker
Slotssøbadet
Adtention
BeFree
Klokholm Automobiler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
PR3
Easyfood Danish Bakery
Kjær Biler A/S
Malerfirma Vagn Poulsen
Jens Buus Biler
Panduro Ejendomme
Brands of Scandinavia
C2IT
Sjölin logo
Godt Byg
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Autoproff
Qpet
Agenda Advokater
BizDevelop
Vandel Gokart
NCG Finans
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler
Jens Buus Biler