World Series Karting Final Cup 2019 var sæsonens sidste løb. Udover det blev det også mit sidste løb for mit team, RS Competition. Et 6-årig langt samarbejde skulle endes på bedste vis. Løbet blev kørt på den italienske bane Adria, hvor jeg sidst sluttede min tid i juniorklassen for 2 år siden.

Træningerne blev brugt på at finde banen igen, og få afprøvet lidt forskellige ting setupmæssigt. Tidstagningen var en lidt anden historie. Det var første gang på banen i regnvejr, og derfor skulle linjerne først lige findes. Jeg slutter 6’er i min gruppe og nr. 12 overall. Der var potentiale til meget mere, da jeg var klart hurtigst i sektor 1, men mistede ekstremt i de sidste 2 sektorer.

Heat 1 gik mindre godt. I fuld regnvejr skulle der køres race i mørket. Jeg starter 6’er og ender hurtigt i en hård kamp om 5. pladsen, men rammer desværre en curb forkert og ryger af banen. Heat 2 blev lidt samme historie. En halvvåd bane på tørvejrsdæk satte en stopper for mit løb i sving 1. Jeg bliver fanget på ydersiden i starten og kan intet gøre. Der sker et sammenstod på indersiden, og de forsætter lige ud i mig. Derefter var jeg bare passager en en kart der styrede direkte mod en stor vandpyt. Som om det ikke skulle være nok uheld, ender jeg med at få straf for tyvstart til heat 3 og går fra 9 til 14.

»Målsætningen er top 10 i WSK Final Cup«

De indledende heats kunne faktisk ikke være gået meget værre, og målet om en 10. plads var langt væk. Jeg er 39 i den samlede stilling og skal starte som nr. 20 til prefinalen. De første 17 går videre til finalen, og vejen fremad var den eneste mulighed jeg havde. Jeg kører en stærk prefinale i regnvejr, hvor jeg kører mig 12 pladser frem til nr. 8, og er den kører der har kørt sig klart længst frem.

I finalen skulle køreren afgøre alt. En våd bane på tørvejrsdæk var finalens største udfordring for alle. Jeg starter som nr. 15 og kommer rigtig dårligt rundt i sving 1. Efter første omgang ligger jeg nr. 19, men får kæmpet mig op som nr. 11, og slutter kun 1 placering udenfor målet.

Et stærkt comeback var værd at huske på, men resten var lige til at smide væk. Vi kæmpede hårdt drenge. Tak for ALT!

Tak til sponsorer og samarbejdspartnere

Tak til alle mine sponsorer, som er med deres logo i bunden herunder. Uden dem var det ikke muligt

Der arbejdes stadig på flere sponsorer, der er fortsat plads til reklamer på gokarten. Husk at kontakte mig, hvis du ønsker reklame, udstilling eller andet jeg kan gøre for dig.

Bastian Buus

En ekstrem våd Adria Raceway

Thy

Fokus før finalen

Thy

En highfive til min far på den anden side af hegnet før jeg sætter mig i karten til prefianlen

Sponsorer

Porsche
Würth
BDO
Autoproff
Glade Chefer
Andersen Biler
Autohuset Vestergaard A/S
Sparnord
Buchreitz
Slotssøbadet
Easyfood Danish Bakery
Kjær Biler A/S
N+
Malerfirma Vagn Poulsen
PR3
Mos Mosh
Jens Buus Biler
Vandel GoKart
Jens Buus Biler